Harun Demirtas

By: København

Alder: 30

Uddannelse: Sygeplejerske

Erhvervserfaring:

Social og sundhedshjælper

Social og sundhedsassistent

Sygeplejerske

 

Bestyrelseserfaring:

Dansk Sygeplejeråd : Kredsnæstformand Hovedstaden

AIDS-Fondet: Bestyrelsesmedlem

Melodi Grand Prix - fanklub: Næstformand

Din sundhedsfaglige A kasse: Delegeret medlem

 

Erfaring vedrørende hiv/aids/sundhed:

Sundhedsfaligt arbejde.

 

Som bestyrelsesmedlem vil jeg have fokus på:

Jeg stiller op til AIDS-Fondets bestyrelse.
Jeg har allerede været en del af bestyrelsen i to år og synes, jeg fortsat kan bidrage med noget. Jeg er uddannet som sygeplejerske, og til daglig arbejder jeg som kredsnæstformand for 23.000 sygeplejersker i Hovedstaden.

Fri for stigma og fordomme i sundhedsvæsnet
HIV-smittedes og LGBT+ personers oplevelser af mødet med sundhedsvæsnet er noget, jeg er dybt optaget af. Derfor er jeg glad for, at jeg har kunnet bidrage til at skabe et partnerskab mellem Dansk Sygeplejeråd og AIDS-Fondet, og at jeg fik plads i en arbejdsgruppe, som forhåbentlig skal realisere projektet “Bedre inklusion = bedre sundhed”.

Skabe kontakt mellem fremtidens sygeplejersker og AIDS-Fondet
Det er vigtigt, at alle sundhedsfaglige får viden om forskellige organisationer og aktører som AIDS-Fondet. Derfor er jeg glad for, at jeg har været med til at skabe plads til Aids-Fondets sygeplejersker på de sygeplejestuderendes karrieredag-arrangement. Her har de fortalt om deres arbejdsliv med seksuel sundhed i organisationen og har inspirereret fremtidens sygeplejersker.

Et land uden nye HIV-smitte- tilfælde
Jeg er glad for at være en del af en organisation, som kæmper benhårdt for at realisere drømmen. I de to år har jeg og resten af bestyrelsen med de sejeste ansatte kæmpet for at overbevise politikerne om, hvor vigtig PrEP er, og hvor vigtigt det er, at det bliver tilbudt mennesker med behov. Jeg er af den overbevisning, at vi er meget godt på vej. Og vi skal blive ved!

Tryggere og bedre rammer for rådgivning og testning hos AIDS-Fondet
I al den tid jeg har været en del af bestyrelsen, har jeg og resten af bestyrelsen prioriteret rammerne for mødet mellem AIDS-Fondets brugere og ansatte højt. Jeg er af den overbevisning, at det sker meget sikkert, behageligt og meget profesionelt. Dette vil jeg stadig prioritere højt og også have øje for at det topdygtige personales vilkår og trivsel. Det har også indflydelse på deres møde med brugerne.